Orthodoxt dobbeltliv
Af Nicolai Gideon Jeg har lige fået følgende spørgsmål, som
jeg her vil give et uddybende svar på:
Hej Nicolai!
I 325 vedtog Kirken at bruge denne kalender til at holde styr på, hvornår man skulle fejre de forskellige kirkelige højtider, i løbet af året. Efter at Copernicus (1473-1543) opdagede at jorden ikke var flad som en pandekage, men rund, og i kredsløb om solen, begyndte man at så småt at ville revidere den gamle kalender. Den endelige revision kom i 1582, foranlediget af den Romerske Pave Gregor XIII. Hidtil havde man både i øst og vest kørt med den Julianske kalender, men efter torsdag den 4. oktober, 1582 (Juliansk) skiftede man kalender, og den følgende dag hed pludselig fredag den 15. oktober (Gregoriansk). Dette skift fik kun effekt i den Romersk Katholske Kirke, som 528 år tidligere havde adskilt sig fra den Orthodoxe Kirke (i 1054). I den Orthodoxe Kirke fortsatte man uændret med benytte sig af den Julianske kalender, og det gør vi fortsat. Men én ting er jo, hvornår man fejrer kirkelige højtider, noget andet er almindelig koordination, når man skal aftale datoer for det ene og det andet. Den gregorianske kalender er almindelig anerkendt i hele verden nu, og derfor skelner vi mellem den "civile" kalender, og Kirkekalenderen, og i vores Kirkekalender er de to kalendere derfor stillet op overfor hinanden, så vi både kan se, hvad der er den Julianske dato, og den internationalt gældende dato for en given højtid.
Lidt besværligt, måske, men sådan ligger landet. Novi Sad, fredag d. 10. januar, 2003 |