Så har vi holdt jul igen, og jeg kom jo næsten til at love, da jeg skrev den 10. december, at jeg ville komme med en lidt mere fyldig beskrivelse af, hvordan vi fejrer vores jul.

Som jeg sagde, så er julen meget mere præget af at være en kristen højtid, end vi er vandt til i Danmark. Alle traditionerne omkring højtiden, hvilke der er mange af, har derfor alle sammen reference til Kirken, og dens julebudskab. Selvom nogle af traditionerne formentlig er ukendte for os, så er der alligevel lighedspunkter, på den ene eller den anden måde.

Det mest iøjnefaldende anderledes er formentlig at stort set alle orthodoxe traditioner, på den ene eller anden måde, har til formål at re-aktualisere. De ting, som sker i julen - de ting man gør - skal på én eller anden måde få "deltageren" til at føle det som at være der selv. Det samme gælder iøvrigt de andre højtider. Der bliver lagt stor vægt på erfaring - altså at man oplever tingene selv, og ikke bare at man får historierne om Kristi fødsel fortalt.

Som jeg også har sagt tidligere, så bruger vi stadig den gamle kalender (den såkaldt Julianske, som blev vedtaget som Kirkens officielle kalender tilbage i år 325), hvilket vil sige at vi fejrer begivenheden 13 dage senere end i vesten, hvor man bruger den Gregorianske kalender.

Men det hele starter altså dagen før julenat (den 6. januar), hvor vi faster hele dagen, for mentalt at gøre os klar til Kristi fødsel. På dén måde mærker man sin egen fattigdom, både mentalt og spirituelt. Om aftenen mødtes vores familie hos Ljupka's bedsteforældre, hvor vi spiste sammen. Efter middagen, som bestod af bønner(!) og pasta, sagde Ljupka's far en bøn, og smed en nød over i hvert hjørne af stuen, hvor vi spiste, så der blev formet et kors over stedet hvor vi sad, og skulle sidde, næste dag, når vi kom fra Kirke. Korset spiller en stor rolle i orthodox tradition. Når man gør korsets tegn, så indikerer man sit tilhørsforhold til Kirken, så dét at der blev gjort korsets tegn over hele stuen betød at vi tilegnede os dét, som skulle ske i den kommende nat.

Ljupka og jeg gik hjem til hendes forældre, efter middagen - en gåtur på ca. 20 minutter - og dét er jeg glad for. For overalt, hvor vi gik, havde beboerne slået sig sammen, med jævne mellemrum, og tændt bål, ligesom hyrderne på marken, julenat. De ventede, ligesom dengang, englens budskab om, at Kristus var blevet født.

Natten mellem den 6. og 7. kunne jeg ikke rigtig sove, så jeg gik ned og tændte for tv'et, og så transmissioner fra nogle af Kirkerne rundt om i landet. På et givet tidspunkt (jeg ved ikke præcis hvornår), kom præsten frem og sagde, at Kristus var blevet født i nat:
 

Lad himlen og jorden juble profetisk! Lad engle og menneskeden fejre spirituelt! For Gud er fra Jomfuen kommet til syne i menneskeskikkelse for de som sad i mørke og i dødens skygge. Hyrderne proklamerer miraklet; de vise mænd bringer gaver fra østen. Vi frembærer, på uværdig vis, engelenes sang: Ære til Gud i det højeste, og på jorden, fred! Folkeslagenes forventning er kommet// for at frelse os fra fjendens gerninger.

Himlen og jorden er blevet forenet i dag, for Kristus er blevet født! I dag er Gud kommet til jorden, og menneskeden er steget op i himlen. I dag, for menneskehedens skyld, kan den usynlige Gud ses i menneskeskikkelse. Derfor, lad os ære ham, og råbe højt: Ære til Gud i det højeste, og på jorden, fred// givet med dit komme, Frelser: Ære til Dig!

I dag i Bethlehem hører jeg englene: Ære til Gud i det højeste! Ære til Ham hvis gode vilje det var at der skal være fred på jorden! Jomfruen er nu større end himlene; Lys har skinnet på de som sidder i mørke, det ophøjer de fornedrede, som synger englenes sang:// Ære til Gud i det højeste!

Da Han så ham, som var Guds Billede og Lighed, faldet i overtrædelse, sænkkede Jesus himlen og kom ned, uden at ændre sig, og tog bolig i en jomfrus skød, for at Han kunne gendanne Adam, som var faldet i ødelæggelse, og som råbte:// Ære til Din tilsynekomst, min Frelser og min Gud!

Ære til Faderen, og til Sønnen, og til den Hellige Ånd, nu og altid, og i evigheders evighed. Amen.

--Min oversættelse

Næste morgen, da jeg vågnede, var Ljupka's far, som den eneste, allerede stået op, og han kom farende over til mig og råbte "Kristus er blevet født!", og jeg svarede, som man skal, "Ja, i sandhed, Han er blevet født!" (Det svarer nogenlunde til vores "Glædelig jul", og er altså den almindelige julehilsen.)

Så gik han og jeg i Kirke, og også hér blev vi igen mødt med udråbet "Kristus er blevet født!", og alle de forsamlede svarede i kor "Ja, i sandhed, Han er blevet født!" Derpå fulgte den "Guddommelige Liturgi", altså hvad der svarer til en protestantisk Højmesse, og da dét var overstået, gik vi hjem og spiste festmåltid, hvor der igen var en masse symbolske handlinger, som tjente som "tilegnelse" af nattens mirakel, og det var sådan set dét, mere eller mindre.

En masse spørgsmål kunne måske melde sig hér: Har man juletræ, giver man julegaver, danser man, er der risengrød eller mandelgaver, har man nisser...? Og svaret er: Næsten!

Nogle har juletræ, men ikke alle. Og det er ikke alle der har rigtige træer, men plastik. Til gengæld har alle en tallerken hvor man placerer et glas i midten, og strør hvedekorn rundt om, og hælder vand på, så de vokser op og ligner purløg. Den 6. fylder man så glasset halvt med vand, og halvt med olie, og placerer en væge i, så der er lys midt i hveden.

Børnene giver ikke deres forældre gaver, men forældrene giver børnene penge, formentlig for at symbolisere gaven, som Gud Fader har givet til menneskebørnene.

Man danser ikke om juletræ.

Der er ingen risengrød, og ingen mandelgave, men den 7. efter frokosten bliver der serveret en kage, hvor der i ét af hjørnerne er gemt en mønt, og så skal alle brække en del af ét af hjørnerne af, og så ser man, hvem der får mønten. Sjovt nok er alle ivrige efter at finde den, for "præmien" man vinder er, at man skal sørge for at holde gårdspladsen ren, resten af året. Med ærgelse må jeg sige, at jeg var den heldige taber.

Jeg ved sørme ikke, om man har nisser. Mig bekendt er der aldrig nogen, der til dato har set en rigtig levende nisse. Hvis der findes nisser hér, så bor de i hvert fald ikke på loftet. Nisser ligner mere Julemanden, hér, og jeg tror der hænger én enkelt (eller måske to) på Ljupka's forældres (plastik)juletræ (med tre forskellige farver lys, som blinker, ude af takt med hinanden). Men jeg tror nu mest at nissen (eller tompten, som han hedder på svensk) er en skandinavisk størrelse, som stammer fra de gamle nordboers oprindelige husguder. Hér har hver familie en familie-helgen, som historisk også går tilbage til før-kristen tid, hvor hver familie (eller klan) havde deres egen gud, som med kristendommens indførelse blev omdannet til en kristen skikkelse. Hver familie fejrer deres familie-helgen på denne helgens navne-dag, uafhængig af julen, og dét kaldes for Slava, og vores familie hører til St. Johannes Døberen, som fejres den 20. januar - men dét er en helt anden historie.

Ok - dette var et forsøg på at give indblik i juletraditionerne hér, men jeg må sige, at jeg tror, at uanset hvor minutiøst jeg havde gået til væks, så ville det under ingen omstændigheder have givet så godt et indblik i serbisk jul, som hvis man havde været her selv. Som sagt, så lægges der stor vægt på personlig erfaring, og dette er jo kun en ganske kort andenhånds-efterretning. Jeg håber imidlertid at det har været interessant, i det mindste, at få et lille indblik, og at det er til at se, at selvom der er synlige forskelle, så er der stadig spor af lighedstræk mellem "jeres" jul, og "vores".

Jeg synes også lige at jeg vil sige, at der denne jul har været et umiskendeligt dansk islæt, da Ljupka insisterede på, at vi skulle købe noget færdiglavet Glögg med hjem, foruden rugbrød og marinerede sild, så familie og venner hér kunne få en smagsprøve på noget, som må siges at være aldeles exotisk og fremmedartet - i hvert fald hvis man er serber.

PS: Jeg indsætter også lige dén tekst, som bliver sunget julenat, som jeg har oversat, i original-versionen, bare for en god ordens skyld. Den er hentet fra adressen http://www.davegoode.net/
 

Let heaven and earth rejoice prophetically! Let angels and mankind celebrate spiritually! For God has appeared in the flesh from the Virgin to those who sat in darkness and the shadow of death. The shepherds proclaim the miracle; the wise men bring gifts from the east. We offer unworthily the angelic song: Glory to God in the highest, and on earth, peace! The expectation of the nations has come// to save us from the works of the enemy.

Heaven and earth are united today, for Christ is born! Today God has come upon earth, and mankind gone up to heaven. Today, for the sake of mankind, the invisible One is seen in the flesh. Therefore let us glorify Him and cry aloud: Glory to God in the highest, and on earth peace// bestowed by Your coming, Savior: glory to You!

Today in Bethlehem, I hear the angels: Glory to God in the highest! Glory to Him whose good pleasure it was that there be peace on earth! The Virgin is now more spacious than the heavens; Light has shone on those in darkness, exalting the lowly who sing the angelic song:// Glory to God in the highest!

Beholding him who was in God's Image and Likeness fallen through transgression, Jesus bowed the heavens and came down, without change taking up His dwelling in a virgin womb: that He might refashion Adam fallen in corruption, and crying out:// glory to Your Epiphany, my Savior and my God!

Glory to the Father, and to the Son, and to the Holy Spirit, now and ever, and to the ages of ages. Amen.

Novi Sad, onsdag d. 8. januar, 2003