I går sendte vi så mine forældre tilbage til Danmark, og i skrivende stund er de et eller andet sted i Tyskland, godt på vej tilbage til deres hjemlige omgivelser. Det var godt at have besøg af dem. Een af de ting, som vi talte om var, hvor svært det er at gengive forskelle og ligheder, sådan som jeg forsøger hér, både hvad angår helt jordnære ting som forskelle på hvordan huse, veje, trafik etc. ser ud hér til forskel fra i Danmark, men endnu mere kulturelle forskelle. F.eks. blev de mildest talt aldeles slået omkuld af den i sandhed meget overvældende gæstfrihed man møder, når man som gæst kommer hertil, og hvordan fortæller man, hvilket indtryk dét gør? Jeg talte med min far om, på et tidspunkt, at fortælle-opgaven næsten er umulig, hvilket han var enig med mig i.

I mellemtiden har jeg måttet konstatere, at min mailbox på det nærmeste er blevet oversvømmet af kommentarer til tråden vi havde kørende i sidste uge, og jeg har det lidt sådan, at jeg på den ene side meget gerne vil lade kommentarerne komme til orde, fordi det jo på den ene side har sin ret, samtidig med at jeg har det lidt sådan, at jeg synes at det er enormt svært at fravriste virkeligheden sin dybe hemmelighed vha. sproget, og jeg er derfor lidt i tvivl, om billedet overhovedet er klart, eller om det kommer til at minde lidt om de tre blindes diskussion om elefantens anatomi, fordi de stod og havde fat i hhv. et ben, snabel og et øre, hvorfor deres beskrivelse følgelig blev, at elefanten er ligesom et træstamme, en slange og et åkandeblad.

Jeg vil gengive tilbagemeldingerne, og mine reaktioner, og så i samme åndedrag sige, at hvis vi er ved at havne i en blindgyde, så vil jeg meget gerne have et trut med et tågehorn. Jeg har nemlig en fornemmelse af, at vi ikke kommer til en afslutning, hvor vi kan sige, at 'nu har vi billedet klart foran os', og at vi er blevet enige og alt er fryd og gammen...

Første kommentar:

"Jeg er helt enig i at folk og folkeslag har eksisteret i al den tid vi historisk kan gå tilbage, ligesom at sprog, kulturer osv. har været forskellige, og til en vis grad nationaliteter. Det var også derfor jeg inddrog kulturen som være nationens forfader, hvis man kan sige det sådan. Min tese er at kulturernes indbyrdes ensartethed er direkte afhængig af den menneskelige interaktion der er mellem disse. Konsekvensen af den tese er at jo mere interaktion der er kulturer imellem, jo mere tilnærmelige vil de være, og i sidste ende vil de blive mere eller mindre ens. Som eksempel kan du tage den vesteuropæiske udvikling startende fra år 0. Måske er det hverken ønskeligt eller særlig originalt, men det er ihvertfald ikke utopisk."

Hertil vil jeg sige, at det er rigtigt, at det hverken ønskelige eller originale resultat i Vesteuropa ikke som sådan er utopisk. Det er jo lige dér - lige til at tage og føle på, i en vis forstand, lige bortset fra, at det jo kun spiller en indirekte rolle i vores hverdag, hvor det handler om at trække vejret, spise, og dele liv med dem, vi står i relationer til. Det er skabelonen, som har ført hertil, som rummer en utopisk idealisme, i den fremstilling, jeg har lænet mig op ad, i de forrige mails. Problemet er nemlig ikke interaktion mellem kulturer - hvilket jeg heller ikke fornemmer at Monica Papazu vil sige nej til (husk på, at hun er rumæner, gift med en dansker!). Problemet er nivellering - altså at man forsøger at skabe een kultur, hvor alle forskelle er ophævet, hvorved enhver interaktion jo forsvinder, eftersom der er nødt til at være en "du" og "jeg" for at to parter kan mødes. Problemet er altså ikke at kulturer mødes, og at nye opstår, men at man programatisk har sat sig for at skabe en enhedskultur, koste hvad det koste vil - i hendes fortolkning. Det er dette forsæt, som, i hendes forståelse, er utopi.

Næste kommentar har jeg besvaret til afsenderen allerede, og jeg gengiver her både spørgsmål og svar, sådan som det oprindelig er blevet besvaret af mig:

"Jeg vil starte med at filofere lidt over dine globaliserings overvejelser. "GLOBALISERING" Det er jo efterhånden blevet et fy ord. De store (Coca Cola osv.) som skal tjene penge i hele verden. Uden at tage hensyn til noget som helst. Oprindeligt, var det et positivt ladet ord, som indebar, at folk i de fjerneste egne af verdenen også kunne få glæde af de vestlige "goder" (lægehjælp, oplysning, demokrati osv.)."

Jeg synes da det er meget godt, at man har humanitære organisationer, som bevæger sig uden for sit eget område, i det omfang det er ønsket, dér hvor man bevæger sig hen, og giver hjælp i den udstrækning man kan, (stadig) hvis modtageren ønsker det. Det har bare ikke noget med globalisering at gøre, sådan som jeg forstår det. Hvis din nabo brækker benet og kommer ind og beder dig om at hjælpe ham med at slå græsset og gå tur med hunden, så kan det godt være at jeres relation, pga. den hjælp du yder, vil binde jer sammen, men det ophæver ikke grænsen mellem din familie, og hans. Mellem dig og ham. Det betyder heller ikke, at han skal begynde at gøre tingene på den måde, som du synes er den rigtige, i alle mulige sammenhænge, eller omvendt. Du giver ham hjælp, indtil han selv kan gå igen, og så giver du ham igen lov til at klare sig selv, og grænsen mellem jer (naboskabets grænse) ændres ikke. Det ville være uværdigt for begge parter.

"Men globalisering er noget som altid har været der. Du babler :-) om babelstårnet. Men set evolutionert er det jo noget som går helt tilbage fra menneskets udvikling fra abe. Dette fører glidende over I min næste betrakting: Vores (menneskets) udvikling fra jægersamfund til bondesamfund, er det en "omvendt" globalisering? Da mennesket var jægere, var vores nationale tilknytning vores "stamme". Og det er det stadig! <-- påstand. Man havde sin egen stamme leder, som evt. Svarede overfor en højere indstands i et sindrigt system, som deler teritoriet op, så der var bytte nok til alle. Glidende, evolution, er disse stammer blevet større og større, på et tidspunkt, af praktiske årsager, blevet til nationaliteter. Lige så stille."

At globaliseringen er noget, der altid har været der, ved jeg ikke om er rigtigt. Jeg vil netop sige, at Babels-myten er historien om, hvorfor det netop er noget naturligt at man holder sig hver for sig. At nationaliteter er noget som har sit udspring i familien eller stammen modsiges heller ikke af Babels-myten: Der var netop tale om indeling efter familie, folk og nation. Jeg synes man skal skelne mellem globalisering og universalitet (uden jeg endnu er kommet til at definere hvad jeg mener med globalisering, som I opfordrer mig til i slutningen af din mail). Universalitet er det alment-gældende. Alment-gældene, eller universelt i det syn, der kommer til udtryk i Babels-myten er jo, at det er en del af skabelsens orden, at man hører til hvert sit sted, IKKE af "praktiske årsager"! At der skulle være tale om praktiske årsager vil måske være den moderne fortolkning af det, men det er ikke det, der kommer til udtryk i Babels-myten. Dér er der tale om en gud-given naturorden. Intet mindre. At det henad vejen er blevet til nationaliteter er altså ikke en praktisk foranstaltning, i Babels-mytens selvforståelse, men som en naturlig konsekvens. Her er det sproget, som bliver det afgørende. Hver familie, stamme, etc. har sit eget sprog, og når stammen bliver så stor, at der ikke længere er tale om een enkelt stor-familie, så ses tilhørsforholdet udfra fælles sprog, fælles historie, fælles guds-dyrkelse - hver på sit sted.

"Nu er vi så begyndt at gå den anden vej. Vi identificerer os ikke så meget via. Nationalitet, men via. De ting vi gør og omgiver os med. Tænk på de spille klaner, som opstår. Folk som lever I et univers, sammen med andre, hvor de spiller computerspil sammen. De identificerer sig mere som værende klanmedlemmer end som nationale. De har måske andre subkulturelle interesser, som de så på andre tidspunkter identificerer sig med. Man bytter flaget ud med en uniform. Hvis du spørger en Hells Angels rocker om, hvad han er, så er hans første svar nok ikke en nationalitet :-) Man kan identificere sig gennem sit arbejde. Man kan identificere sig gennem sin omgangskreds (akademikker) osv."

Jeg er ikke uenig, og det viser jo netop, at man har brug for at have et sted, som er lokalt og overskueligt, hvor man har hjemme (Jeg gik mig over sø og land). Fokus er bare blevet flyttet. Tidligere var det "I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme... [og] du danske sprog, du er min moders stemme". Fædreland og moders skød sidestilles altså som dét hvorfra man har sit udspring (hvorfor det jo netop også hedder fædre-land, og moders-mål). Tingene har bare ændret sig: Nu er man ikke længere defineret (passiv), man definerer sig selv (aktiv), og ingen skal diktere hvad man er, eller ikke er. Derfor bliver det lokale overskuelige sted noget man selv vælger - Hells Angels, rollespil, computere, mølle og dam, eller hvad det nu måtte være.

Og så vil jeg lige sige, at de mennesker, som jeg deler interesse med, men hvor der ikke er meget ånd, under overfladen (ja - jeg er både diskriminerende og fordomsfuld!), dér er der ikke meget fællesskab, som naturligt udspringer. Ikke fordi jeg har noget imod dem, overhovedet - det er bare åndløst, og det lever ikke.

"Jeg oplever specielt ved unge mennesker, at de ikke er så nationalt tænkende som vi lidt ældre."

Jeg opfattede heller ikke mig selv som havende min identitet i dét at være dansk tidligere, men i dét at være menneske. Det gør jeg også stadig. Men et dansk menneske.

"Måske er det en god ide, hvis du prøvede at definere, hvad du egentlig mener med "Globalisering". Jeg opfatter globalisering som det jeg lærte i skolen i midten af halvfjerserne. Altså en mulighed for at alle mennesker på jorden havde samme mulighed for lægehjælp, uddannelse, mad, teknologi osv. IKKE coca cola og mcdonnalds som hjælper diktatorer til magten, for at få mulighed for at sælge deres produkter!!
Jeg skælner også "globalisering" fra "The Global Village". Det sidste er nok mere det DU er en del af. For dig er det fuldstændig ligegyldigt hvor din kæreste kommer fra. Måske vil du meget snart også forstå at det er underordnet hvor I bor. Peru, Danmark, Frankrig eller Serbien. Bare I er sammen. Det er faktisk også underordnet hvor I kommer fra."

Det er netop "The Global Village" jeg harcelerer imod i mine mails. Det er idéen om at verden ideelt set kan reduceres til en global landsby, hvor det er ligegyldigt, om man er dansker, spanier, serber, hval eller pandabjørn. Men det sidste hænger jo sammen med det første, netop fordi den såkaldt "civiliserede" verden forventer når de "tilbagestående" får hjælp, hvis de har behov for det, så håber man lidt på, at det så kan betyde at f.eks. en evt. monark i et eller andet land, vil træde tilbage, så landet kan blive demokratisk, som om det var et eller andet højeste gode i denne verden, som alle lande ideelt bør have (i modsætning til f.eks. en feudal samfundsorden). Det første er altså (sådan som jeg ser det) blevet et "våben" i idealismens hånd, og kan ikke ses som en uselvisk og kærlig hjælpende hånd til den nødstedte nabo, uden bagtanke.

Derudover har det noget med at gøre med modsætningsforholdet mellem på den ene side at definere sig selv på baggrund af abstrakte idéer (demokrati, menneskerettigheder, verdensfred etc. etc.) sat overfor at lade sig definere af det fællesskab, som man naturligt indgår i, hvad enten det nu hedder familie, region eller nationalitet. Sagen er bare den at man i vesten opfatter det som en universelt gældende lov, at individet netop skal definere sig selv (det menneskelige individ står i centrum). Det er blevet til en uomgængelig lovmæssighed, som man opfatter som almen-gyldig. Dét jeg egentlig tror at jeg mener lige nu er, at de to opfattelser er inkommensurable: De går ikke op! Derudover mener jeg, at man i vesten forbryder sig ved at mene at man har fundet de vises sten. Altså at den opfattelse man har, og som ikke stemmer overens med de kulturer, som holder fast i den før-moderne verdensanskuelse, er bedre og mere rigtig, og at alle andre kulturer skal bringes til at se verden på samme måde, som vesten gør det (menneskerettigheder, demokrati, markedsøkonomi, osv.).

Min kæreste og jeg kommer ikke fra "The Global Village"! Jeg er dansker, og min kæreste er serber, ligesåvel som hun kommer fra sine forældres familie, og jeg kommer fra mine forældres. Uanset hvor vi kommer til at bo, så vil det altid være afgørende i vores selvbevidsthed. Selv hvis vi engang bliver gift, så vil der være tale om, at vores familier bliver bragt sammen af vores ægteskabs-bånd. Jeg spurgte hende engang om, om hun ikke troede, at hun ville blive mere serber i hjertet, hvis vi flyttede til Danmark, til hvilket hun svarede jo, ligesåvel som jeg må sige, at jeg er blevet mere dansker i hjertet af at være hér. Med det mener jeg naturligvis at bevidstheden er blevet mere åbenbar.

"Hav også i mente, at du selv beskriver Serberne som et folk, der beholdt deres religion, da Katoligerne løsrev sig fra den ortodokse kirke. Serberne har også følt sig meget ude for den globale landsby, som de først er ved at blive en del af nu. Husk også at skelne meget mellem hvem det er som hæfter sig i din oprindelige nationalitet. Er det overvejende ældre mennesker? Det tror jeg nemlig. Men, du retter mig, hvis jeg tager fejl :-)"

Serbere er serbere, og de er stolte af det. De ikke bare har følt sig uden for den globale landsby, de har holdt sig udenfor, og gør det for størstedelen stadig, uanset alder! Du kommer sjældent ind i en kirke, uden at der ét eller andet sted hænger et serbisk flag, inde i kirken! Det er de færreste som falder på halen over idéen om internationalisering og globalisering. Man ønsker at bevare sin lokale og nationale identitet. Det er rigtigt, at der i øjeblikket (som i de sidste 10 år) foregår et utroligt pres, udefra, fra den store verden, for at få serberne til at indgå aftaler, som skal få dem til at opgive deres nationale selvstændighed og indgå i det såkaldte verdenssamfund, og at man har held til det, fordi man ved afslag svarer igen med økonomiske- og samhandelssanktioner. Det betyder bare ikke, at det i det store hele er noget som på befolkningsniveau har nogen status af at være velkomment. Tværtimod!

Jeg ved ikke, om jeg har fået svaret, overhovedet. Det er bestemt ikke noget nemt emne! Specielt opfordringen til at definere, hvad jeg mener med globalisering, men jeg håber, at det kan stykkes sammen - træstamme, slange og åkandeblad - bid for bid...

Og så vil jeg ønske jer en rigtig god weekend i Danmark! Selv skal jeg snart til at gøre mig klar til at tage hjem til min serbiske familie og spise lidt af deres mad, drikke lidt af deres Rakija, og konversere højtråbende og armviftende om mine forældres nylig afsluttede besøg, og om de mon er kommet godt og sikkert hjem til deres eget land ;-)

Novi Sad, lørdag d. 13. april 2002