Priserne er helt enormt lave her. Som tidligere nævnt bor jeg nu inde i byen i en fremragende lejlighed, møbleret og med kabel-tv og telefon. Godtnok er det ikke verdens mest stabile telefonlinie, men lad dét nu ligge. Den er der! Kr. 1.200,- plus forbrug skal man af med om måneden for dén slags, på disse kanter.

Forleden var vi så ude for at finde forskellige ting, som lejligheden ikke er ekviperet med. Vi købte knive, plastic-ting, stegepande, og et par andre småting.

Når man skal bruge sådan nogle husholdningsting, kan det ikke betale sig at købe dem, hvor de alle sammen er samlet på eet sted. Tag nu stegepanden, f.eks. Vi så en hænge i en forretning, med masser af køkkenting til omkr. kr. 140,- og vi fandt samme pande på markedet (sådan et rigtig bazaar-agtigt et, med gamle grøntsags-sælgende koner med tørklæder, og cigarretrygende mand med fyldige overskæg, der sælger de besynderligste dibbedutter, eller bare står og hænger og kigger på) til kr. 70,- Med teflon og varmefordeling i bunden, og alt muligt andet fancy, som jeg dybest set hverken har begreb om eller den store interesse i.

8 km. uden for byen, i nabolaget, hvor Ljupka er vokset op, ligger der en lille forretning for enden af en indkørsel, som sælger plastic i alle mulige afskygninger. Her købte vi 10 bøjler, en citrus-presser, et opvaske-tørre-stativ og en skål til køkkenet. Fireogtyve kroner! Jeg kan ikke forestille mig, at man kan få det ret meget billigere i Bilka eller Føtex, og det er slet ikke dårlig kvalitet. Det samme gælder de steak-knive, som vi har købt inde i byen (6 stk.), som vi fik til kr. 53,-

Jeg kunne i princippet blive ved - tingene er meget billigere her, men samtidig skal jo så også nævnes, at lønnen i al almindelighed er noget lavere. Som dansk SU modtager får man månedligt hvad der svarer til to gennemsnitlige månedslønninger, så faktisk kan man, hvis man aflægger sig sit danske forbrugsmønster, og lever sparsommeligt (som de fleste serbere jo gør, jfr. forrige mail), ligefrem spare op, samtidig med at man ikke lider nogen nød. Som Ljupka siger, bør jeg ikke bruge mere end en 7-800 kroner om måneden på almindelige leve-omkostninger, og dét uden at spare på noget i nævneværdig grad.

Nu er jeg jo ikke nogen ørn til dét der med at holde styr på finanser, og jeg kan forestille mig, at det måske ville være lidt mere besværligt at finde alle de billige ting, hvis jeg ikke var beriget med en kæreste, som ved, hvor man skal finde alt det billige, uden at der dermed bliver tale om, at man ender op med noget bras. Det betyder da også, at vi af og til render rundt fra den ene stand til den anden i vores besparelses-korstog, men "hvorfor ikke", som hun siger, med største selvfølgelighed. Det er jo vældig hyggeligt at fistre rundt og se på gule, blå og lyserøde rengøringssvampe, for at ende op med at købe dem dér, hvor det koster mindst.

Hvad skal pengene så bruges til? Ud over at det selvfølgelig altid er godt at have en opsparing (der findes ikke noget der hedder kredit hér - absolut alting betales kontant - har man penge kan man få, har man ingen må man gå, og måske kunne man få brug for dem, på et tidspunkt), så skal der jo være penge til fest og ferie!

Livet handler ikke først og fremmest om at anskaffe sig ting, men om at blive levet. Således er det indiskutabelt at vi drager på 10 dages ferie til sommer, sammen med alle de venner, som har lyst til at tage med. Det (bl.a.) bliver der så sparet op til resten af året.

Nok om dét nu... Jeg hverken vil eller har lyst til at trætte mere med dette dødsensfarlige emne, for som Dan Turrell siger: "Pas på pengene; de får dig til at glemme at sove; de får dig til at glemme at elske; de får dig til at glemme at danse. Pas på din kærlighed!"

Novi Sad, mandag d. 25. marts 2002